Spring til indhold

Danmarks officielle GEDA-forhandler

Vi sender varer samme dag ved bestilling inden kl. 13.00

Skandinaviens største lager af GEDA-reservedele

SST HEJS til Bauma industrimesse i München

SST HEJS deltog i sidste uge i Bauma industrimesse i München. Her blev vi klogere på, hvad der rører sig i branchen, samt hvilke muligheder der er i forhold til nye varer, teknologier og samarbejder.
Det var en spændende messe, hvor vi bl.a. mødte vores samarbejdspartner, GEDA.

Bauma industrimesse

Bauma er verdens største maskinudstilling og er den vigtigste messe for byggeindustrien.
Messen er et knudepunkt for international forretning og et vigtigt mødested for informationsindsamling og etablering af kontakter, hvor bygge- og anlægseksperter fra hele verden kan informere sig om den nyeste teknologi.
Bauma er verdens største maskinudstilling og er den vigtigste messe for byggeindustrien.
SST takker for et yderst veludført arrangement og ser frem til den næste messe i 2025.

Investering i nye hejs

Under industrimessen investerede vi i fire nye hejs til vores udlejnings- og monteringsafdeling. Vi kan derfor byde velkommen til en GEDA MULTILIFT P22, 2 stk. GEDA 1200 Z/ZP og en GEDA 500 Z/ZP.

GEDA MULTILIFT P22 er en lukket hejs, som har en løftehøjde på 200 meter og som rummer 2000 kg. / 22 personer. Trods den store lastkapacitet, kører liften kun på én mast i det gennemprøvede GEDA VARIO-MAST-system. Elevatoren er velegnet til store, omfangsrige byggematerialer.

GEDA 1200 Z/ZP har med dens store løftekapacitet mulighed for at transportere tunge byggematerialer på en hurtig og sikker måde. De to separate betjeningselementer gør, at hejsen hurtigt og effektivt kan transportere både materialer og personer til de forskellige niveauer. Med forskellige løftekapaciteter og platformsmoduler tilbyder denne hejs den rigtige løsning til enhver udfordring på byggepladsen. Denne hejs er også styret på én mast i det sikre og gennemprøvede GEDA VARIO-mastsystem.

GEDA 500 Z/ZP er en personførende materialehejs, som er specielt designet til brug under hårde byggepladsforhold. Med to separate betjeningselementer kan den anvendes som materialehejs eller som transportplatform for både passagerer og materialer. Den har en løftehastighed på 24 m/min i materialetilstand og 12 m/min i passagertilstand, hvilket sikrer hurtig konstruktionsfremgang. 500 Z/ZP transportplatformen er en uundværlig hjælp til hurtig montering af stilladser samt til det efterfølgende arbejde på byggepladsen.

Til venstre ser du Christoffer, som er afdelingsleder i SST HEJS
Til højre ser du vores samarbejdspartner, Florian, fra GEDA
GEDA 500 Z/ZP
GEDA MULTILIFT P22